Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Salat med marineret oksekød og linser samt stegte ris med grønt

2 personer

Ingredienser

  • 1 rød peberfrugt
  • 1 rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 portion kogte brune jasminris
  • 1 pakke hakket oksekød
  • 1 portion kogte røde linser
  • 1 hjertesalat
  • 1 bundt koriander

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx ris- eller æbleeddike)
  • Evt. fiskesauce
Inden du går igang

Skyl al grønt.

Stegte ris med grønt
  1. Skær peberfrugten i små tern. Pil rødløget og hvidløget, og hak begge dele fint.

  1. Varm 1 tsk. olie op på en (slip let-)pande, og steg peberfrugten og rødløget i ca. 3 min. Tilsæt de kogte ris, og steg det hele sammen i yderligere 2 min. Krydr med salt og peber, og kom det i en skål. Hold det lunt, mens kødet steger.

Marineret oksekød med linser
  1. Varm 1 tsk. olie op på panden, og steg kødet gyldent i ca. 3 min.

  1. Tilsæt hvidløget og de kogte linser, og steg det hele sammen i yderligere 2 min. Smag til med salt, peber, lidt eddike og evt. lidt fiskesauce, hvis du har.

Salat
  1. Del salaten i bladene. Gem 4 af de største blade, og snit resten fint. Pluk korianderen.

  1. Læg de hele salatblade på et fad som små skåle, og kom den fintsnittede salat i bladene. Top med marineret oksekød og linser, og drys med koriander.

Servering

Servér salat med marineret oksekød og linser, og nyd stegte ris med grønt til ved siden af.

Idékassen
-