Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Salat med sprødt grønt, æg, vinaigrette og hvidløgsbrød

1 personer

Ingredienser

  • 1 bakke æg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 pakke pitabrød
  • 1 hjertesalat
  • Resten af gulerødderne
  • 1 blomme
  • 1 rødløg
  • 1 brev dijonsennep
  • ½-1 pakke fetaost

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Smør
Fordeling i sense-spisekassen

**Håndfuld 1+2: **Hjertesalat, gulerødder, rødløg, blomme

**Håndfuld 3: **Æg

**Håndfuld 4: **Pitabrød

**Fedt: **Olivenolie, smør, fetaost

**Smagsgivere: **Salt, peber, hvidløg, dijonsennep

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, og sæt vand over til æg. Skyl grøntsager og frugt.

Æg og hvidløgsbrød
  1. Kog æggene hårdkogte i 10 min. (eller smilende, hvis du foretrækker det, 7-8 min.). Afkøl de kogte æg kort i koldt vand, pil dem, og halvér dem.

  1. Pil og pres hvidløget. Smelt 1 spsk. smør i en lille gryde. Vend hvidløg, salt og friskkværnet peber i smørret.

  1. Kom pitabrødet på en bageplade med bagepapir, og pensl med hvidløgssmørret. Bag hvidløgsbrødet i ovnen 4-5 min, til det er lunt og gennemvarmt.

Salat med sprødt grønt, æg og vinaigrette
  1. Skær hjertesalaten i grove både, og anret dem på et fad. Skræl gulerødderne, og skær dem i strimler. Skær blommen i tynde både. Pil rødløget, og skær det i tynde både.

  1. Vend gulerødder med blomme, rødløg samt et par dråber eddike i en skål, og fordel det derefter over hjertesalaten.

  1. Rør en vinaigrette af 1 spsk. dijonsennep, 1 spsk. koldt vand, 1-1½ spsk. eddike og 1 spsk. olivenolie.

  1. Tegn striber af vinagrette over salaten, og top med æg og brud af fetaost.

Servering

Nyd salat med sprødt grønt, æg og vinaigrette, og spis lunt hvidløgsbrød til.

-