Salat med stegt kylling, smilende æg, sennepsdressing og lune kartofler
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose kartofler (skrubbet og halveret eller i kvarte)
-
½-1 egebladsalat (plukket)
-
1 madagurk (skrællet og i skiver)
-
1 bæger topping (radicchio/rucola/grønkål)
-
1 pakke kyllingeoverlår u/ben
-
2 æg
-
1 brev dijonsennep
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
eddike (fx hvidvinseddike)
-
honning eller sukker
Sådan gør du
Køkkennote: Du kan kende madagurken på dens grove, lidt nubrede skræl. Skrællen er bitter, og derfor anbefaler vi, at du skræller agurken, inden du skærer den ud.
1. Tænd ovnen på 200 °C.
2. Klargør kartoflerne som angivet i ingredienslisten. Vend dem med olivenolie og salt på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i 30 min., til de er gyldne og møre.
3. Skyl og klargør imens salat, madagurk og rødløg som angivet i ingredienslisten. Kom salat, agurk og rødløg samt bægret med topping i en skål, og vend det rundt.
4. Vend kyllingeoverlårene med olivenolie og salt, og steg dem i ovnen i ca. 20 min., til de er gyldne og gennemstegte.
5. Sæt vand over til æg, gerne i en elkedel.
6. Kom æggene i en gryde med kogende, saltet vand, og kog dem i ca. 6½-7 min. Skyl dem straks i koldt vand, pil dem, og halvér dem. Kom dem på et lille fad til servering.
7. Rør imens en dressing af 1 tsk. dijonsennep, 1 tsk. honning eller sukker, 2-3 spsk. eddike og 2-3 spsk. olivenolie.
8. Pluk kyllingen groft, og kom det i en skål til servering.
Servering
Anret salaten i skåle eller dybe tallerkener, og top med lune kartofler, plukket kylling og smilende æg. Dryp salaten med sennepsdressing, og nyd.