Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

× Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Salatwraps med stegt kalvekød, yoghurt og kikærter med grillet peberfrugt

4 personer

Ingredienser

  • 3 palermo-peberfrugter
  • 1 citron
  • 3 pæretomater
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 portion kogte kikærter
  • 2 røde hjertesalater
  • 1 stængel korianderfrø
  • 1/3 frisk hvidløg med skaft
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • 1 pose solsikkekerner
  • ½-1 brev istanbul-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

De skønne, friske grønne korianderfrø er dem, der også kan tørres og bruges som krydderi. Når de er friske, er de saftige og fulde af smag – så en lille smule rækker langt. Når du hakker dem groft, rækker de små, fine frø endnu længere.

Inden du går igang

Dræn vandet fra de kogte kikærter, og skyl al grønt.

Kikærter med grillet peberfrugt
  1. Varm en grill- eller stegepande op. Flæk peberfrugterne, og kassér top og kerner. Pensl peberfrugterne med olivenolie, og krydr med salt. Grill eller steg dem ved høj varme i 2-3 min. Lad dem køle af, og skær dem i strimler.

  1. Halvér citronen, og skær tomaterne i små tern. Hak persillen.

  1. Vend de kogte kikærter med tomater, persille og grillet peberfrugt i en skål, og smag til med lidt citronsaft, olivenolie, salt og peber.

Salat og krydret yoghurt
  1. Skær roden fra salaterne, og del dem i blade. Anret salaten i en skål til servering. Snit den inderste, lille salatkerne fint, og tilføj den til kikærterne.

  1. Pluk de små korianderfrø, og hak dem (se køkkentip). Snit hvidløget fint. Smag yoghurten til med lidt citronsaft, korianderfrø, lidt hvidløg og salt.

Stegt kalvekød
  1. Varm lidt olie op på en pande, og steg kødet gyldent ved middelhøj varme i 3-4 min. Rør undervejs lidt rundt i kødet, og tilsæt resten af hvidløget og solsikkekernerne. Krydr med istanbul-krydderi, salt og peber, og sautér i yderligere 1-2 min., til kødet er gennemstegt.

Servering

Sæt det hele på bordet, og fyld salatbladene med stegt kalvekød, kikærter med grillet peberfrugt og krydret yoghurt.

Idékassen
-