Salsiccia-bowl med harissa-mayo, mango, ris og gul peberfrugt
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- 2 tomater
- ½-1 pose harissa-paste
- 1 pose mayonnaise
- 1 mango
- 1 gul peberfrugt
- 1 lime
- 1 rulle salsiccia-krydret fars
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Skær tomat i mindre tern, og kom i en skål til topping. Rør harissa-paste med mayonnaise i en skål.
Skræl og udsten mango, og skær kødet i tern a ca. 2x2 cm. Skær peberfrugt i tynde strimler. Riv limeskal fint, og halvér lime.
Vend mango med limeskal og limesaft, og krydr med lidt salt. Lad salaten trække 5-10 min. inden spisetid.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg peberfrugt ved høj varme, til den er brunet og mør, 2-3 min. Krydr med salt, og kom den i en skål til topping.
Varm panden fra peberfrugt op igen, tilsæt olie, og steg salsicciafarsen under let omrøring, til den smuldrer og er gennemstegt, 3-4 min.
Anret ris toppet med små bunker af mangosalat, stegt peberfrugt, tomater og stegt salsiccia. Dryp med harissa-mayo.