Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Salsiccia-krydret gris med pita og raita med agurk og mynte

4 personer

Ingredienser

  • Alle de gule gulerødder
  • 1 pose babyspinat
  • 1 løg
  • 1 rulle salsiccia-krydret fars
  • 1 citron
  • 2 pakker pitabrød
  • 1 bæger skåret grønt (bladselleri/agurk/mynte)
  • 2 bægre yoghurt naturel 3,5 %
  • 1-2 fed hvidløgsfed

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller lagereddike)
  • Sukker
Køkkentips

Vores salsiccia-fars er lavet efter italienske forbilleder og er krydret med bl.a. hvidløg, fennikelfrø og chili. Den har en fin og mildt krydret smag, der gør den velegnet som fyld i lune pitaer.

Inden du går igang

Find en brødrister frem, eller tænd ovnen på 180 °C varmluft. Skyl frugt og grønt.

Gulerødder
  1. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Kom gulerødder i en gryde med 1 dl eddike og en smule sukker, og kog i 2 min. Lad dem trække til servering.

Stegt salsiccia
  1. Snit evt. spinat groft, og kom den i en skål til servering. Flæk løg, og skær i skiver.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg salsiccia-fars under omrøring, til den får lidt farve, 2-3 min.

  1. Tilsæt løg, og steg 3-4 min., eller til alt er mørt. Smag til med lidt fintrevet citronskal, citronsaft og sort peber.

Pitabrød
  1. Varm pitabrød 4-5 min. på en brødrister eller 7-8 min. i ovnen.

Raita
  1. Vend imens skåret grønt fra bægeret med yoghurt, og smag til med lidt salt, revet eller presset hvidløg og ca. ½ tsk. revet citronskal.

Servering

Flæk pitabrød, og fyld dem med stegt salsiccia, råsyltede gulerødder og spinat. Top med raita, og servér.

-