Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Vil du have mere fleksibilitet, når det kommer til at sammensætte ugens menu? Så er vores nye FreestyleKasse måske noget for dig. Vores kokke sammensætter kassens indhold med gode, økologiske råvarer - du bestemmer menuen.

Salsiccia og stegte svampe, surkål med timian og agurk med sennepsfløde

3 personer

Ingredienser

  • 1 savojkål
  • 1 løg
  • 1 bundt vild timian
  • 1 pose grov sennep
  • 1 bæger fløde
  • 2 agurker
  • 2 pakker salsiccia-pølser
  • 2 bakker brune champignoner

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike eller vineddike)
Køkkentips

Den tyske og franske ret surkål er lavet på fermenteret kål, som er tilberedt med gode krydderier og smager fantastisk. Her får du en hurtig udgave, som minder lidt om originalen, blot er kålen ikke syrlig af fermentering, men dampet med lidt eddike.

Er du hjemmefermentør, og gemmer forrådskammeret på et glas fermenteret kål, er det nu, du skal bruge lidt af kålen og fermenteringslagen til at smage lyn-surkålen ekstra til med.

Du kan også krydre kålen med lidt stødt enebær, nellike, hvidløg og kommen – det bliver den ikke ringere af.

Inden du går igang

Skyl grøntsager og timian. Skyl eller børst svampene fri for jord.

Lyn-surkål med vild timian
  1. Snit kålen i brede strimler, og pil og hak løget. Varm en bredbundet gryde op, tilsæt 1 spsk. olie, og sautér løget i 3-4 min. Tilsæt kålen, og sautér i yderligere 3 min.

  1. Kom timiankvistene i gryden, og hæld 2-3 spsk. eddike og 4 spsk. vand på. Lad kålen simre 10 min. under låg. Rør undervejs, og spæd til med vand, hvis kålen koger tør.

Agurk med sennepsfløde
  1. Rør sennep og fløde sammen i en lille skål. Smag til med salt og peber.

  1. Flæk agurkerne på langs, og skær dem i stykker – skiftevis på skrå og lige over. Bred agurkestykkerne ud på et fad, og dryp dressingen over.

Stegte pølser og svampe
  1. Varm en pande op, tilsæt 1 spsk. olie, og steg pølser og champignoner ca. 6 min., til pølserne er gennemstegte og champignonerne lysebrune. Krydr med salt og peber.

  1. Fjern timianstilkene fra surkålen, og smag til med salt, peber og evt. mere eddike.

Servering

Servér pølser og svampe med lyn-surkål og agurk med sennepsfløde.

....
Idékassen