Tag de kogte søde kartofler ud fra køl, og skyl al grønt.
Pil rødløget, og hak det fint. Skær auberginen i tern a ca. 2 cm.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg aubergineternene ved middelhøj varme, til de er møre og gyldne, 4-5 min. Krydr med salt undervejs, og tag dem af panden.
Tør panden over, tilsæt ny olie, og steg kalvekødet ved høj varme, til det har fået farve, 4-5 min.
Kom auberginen tilbage på panden med kød. Tilsæt istanbul-krydderi og halvdelen af rødløget, og sautér, til løget er klart i farven, 1-2 min. Smag til med salt og sort peber.
Snit spinaten groft, og skær tomaterne i tern. Vend tomaterne med spinat, nigellafrø og resten af rødløget. Dryp med lidt olie og eddike, og smag til med salt.
Pil hvidløgsfeddet, og riv det ned i yoghurten. Smag til med salt og sort peber.
Fordel en passende mængde fyld på samosadejene, og fold samosaerne som vist på side 2 i opskriftsarket.
Varm en gavmild mængde olie op på en pande, og steg de søde kartofler gyldne i 8-10 min. Krydr med salt og sort peber.
Varm imens en anden pande op, tilsæt olie, og steg samosaerne sprøde ved middel varme i 3-4 min. på hver side.
Anret samosaerne på tallerkener sammen med de stegte søde kartofler, og top med evt. overskydende fyld. Dryp med hvidløgsyoghurt, og nyd tomatsalaten til.