Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Samosa med søde kartofler, spinat og yoghurtdip

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne mungbønner
  • 3 søde kartofler
  • ½-1 brev knust spidskommen
  • 1 bundt new zealand-spinat
  • 2 løg
  • 1 agurk
  • 1 pakke samosadej
  • 2 bægre græsk-inspireret yoghurt

Tjek at du selv har

  • Olie (fx oliven- eller sesamolie)
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

I stedet for at pandestege dine samosaer, kan du vælge at pensle dem med olie, og bage dem i ovnen i 10-12 min. ved 200 °C . På den måde bliver de lidt mindre fedtede, men de bliver også lidt mindre sprøde.

Inden du går igang

Sæt vand over til mungbønner, og skyl grøntsagerne.

Mungbønner
  1. Skyl mungbønnerne i koldt vand. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, ca. 30 min. Kog uden låg de første 10 min. Dræn vandet fra.

Fyld
  1. Skær de søde kartofler i tern a ca. 2 cm. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg de søde kartofler, til de er gyldne og møre, 5-6 min. Krydr med spidskommen samt lidt salt og peber undervejs.

  1. Snit imens spinaten groft. Pil løgene, og hak dem groft. Riv halvdelen af agurken groft, og lad den dryppe af i en sigte. Skær resten af agurken i tern.

  1. Kom løget på panden til de søde kartofler, og steg videre i 3-4 min., til det hele er mørt. Smag til med salt, peber og evt. mere spidskommen. Kom fyldet i en skål, og tør panden af.

Samosa og yoghurtdip
  1. Fordel fyldet på samosadejen, og fold samosaerne (se tippet på forsiden). Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg samosaerne sprøde ved middel varme i 3-4 min. på hver side (se køkkentip). Tag samosaerne af panden, og læg dem på et fad til servering.

  1. Kom de kogte mungbønner i en skål, og sæt gryden tilbage på varmen. Tilsæt lidt ny olie, og sautér spinaten, til den er mør, 3-4 min. Kom spinaten i skålen med mungbønner, tilsæt agurketernene, og smag til med salt og peber.

  1. Vend den revne agurk med yoghurten, og smag til med lidt salt.

Servering

Servér de krydrede samosaer med yoghurtdip, og nyd mungbønner med spinat samt evt. overskydende fyld til ved siden af.

-