Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Surdejsbrøds-sandwich med grillede grøntsager og pesto

4 personer

Ingredienser

  • 2 squash
  • 2 graffiti-auberginer
  • 2 gule peberfrugter
  • 2 fed hvidløg
  • 2 bægre pesto-kit (spinat/rucola/græskarkerner)
  • 1 surdejsbrød
  • 2 rødløg
  • 3 pæretomater

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx hvidvinseddike)
Køkkentips

Hvis det er dejligt vejr, kan du evt. tænde grillen til grøntsager og brød. Grill i så fald grøntsagerne i 3-4 min. på hver side, skær brødet i skiver, og giv dem et par minutter lige inden spisetid. Hvis du ikke er til grill eller ovn, kan man stege grøntsagerne på en pande og varme skiver af brødet på en brødristeren.

Husk - til i morgen

Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne, kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 35-40 min. Kog uden låg de første 10 min. Kassér kogevandet, og opbevar bønnerne på køl til dag 3.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 225 °C med grillfunktion, eller tænd evt. grillen (se køkkentip). Skyl alle grøntsagerne.

Grillede grøntsager
  1. Skær squashene og auberginerne i 1 cm tykke skiver, og skær peberfrugten i kvarte. Pensl grøntsagerne med olie, og bred dem ud på bageplader.

  1. Grill grøntsagerne i ovnen i ca. 5 min. på hver side, til de er brankede og møre. Anret grøntsagerne på et fad, dryp med 4-5 spsk. eddike, og krydr med salt og peber.

Pesto
  1. Pil hvidløgene, og skær dem i skiver. Blend indholdet fra begge pesto-kit med hvidløget, 1 dl olie og et nip salt, til du får en grov pesto.

Surdejsbrød og friske grøntsager
  1. Sæt ovnen på varmluft, stænk brødet med vand, og varm det i ovnen i 8-10 min. Skær skiver af brødet.

  1. Pil løgene, og skær dem i tynde skiver. Skær tomaterne i skiver, og anret løg og tomater på et lille fad.

Servering

Smør brødskiverne med pesto, og fyld dem med grillede grøntsager, løgringe og friske tomater.

-