Sæt kidneybønnerne i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 2.
Sæt vand over til mungbønner og ris, og skyl risene, mungbønnerne samt al frugt og grønt.
Sæt risene over i 5 dl letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 35 min.
Kom mungbønnerne i kogende, usaltet vand, og kog dem i 20-30 min. Dræn vandet fra.
Riv imens limeskallen, halvér limen, og pres saften. Pluk korianderen, og hak bladene groft. Vend de kogte mungbønner med limeskallen, 1 tsk. olie og korianderen, og smag til med limesaft, salt og peber.
Skær forårsløget i skiver på skrå, og skær peberfrugten i tern. Rib palmekålen, og snit bladene groft.
Varm lidt olie op i en sautérgryde, og steg forårsløg, palmekål og peberfrugt i 2 min., til det tager lidt farve. Tilsæt karrysaucen, kog op, og lad derefter grøntsager og sauce simre sammen i 2-3 min. Smag til med salt og peber.
Anret risene på tallerkener, kom sauterede grøntsager i karrysauce henover, og nyd de marinerede mungbønner til.