Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Schnitzel af gris med perlebyg og persillesauce

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose perlebyg
  • 1 løg
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 karton sødmælk
  • 2 porrer
  • 1 pose gulerødder
  • 1 pakke schnitzler af kamfilet

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Smør
  • Hvedemel
Køkkentips

Mindst 40 g protein pr. person.

I denne opskrift får du protein primært fra: Schnitzler, perlebyg, sødmælk, porre.

Inden du går igang

Sæt vand over til perlebyg og grønt, og skyl perlebyg og alt grønt.

Perlebyg
  1. Kom perlebyg i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 12-15 min. Hæld overskydende vand fra.

Persillesauce
  1. Skær løg i tynde skiver. Pluk og snit persilleblade groft – gem stilkene. Varm en gryde op (brug evt. gryden fra perlebyg), tilsæt smør, og sautér løg mørt i 3-4 min.

  1. Tilsæt mel [1/2p: 1 spsk. | 3/4p: 2 spsk.], og steg under omrøring i 1-2 min. Tilsæt persillestilke og sødmælk [3p: tilsæt også 2 dl vand], og kog op. Lad saucen simre i 5 min.

  1. Fjern persillestilke, tilsæt persilleblade, og smag til med salt og peber.

Dampet grønt
  1. Pil det yderste lag af porre, og skær porre i 4-5 cm lange stykker. Skyl evt. stykkerne en ekstra gang. Flæk gulerødder på langs, og skær hver halve gulerod i 2-3 stykker

  1. Kom porre og gulerødder i en gryde med lidt kogende vand tilsat en klat smør, og damp dem helt møre under låg i 7-8 min.

Schnitzel
  1. Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og steg kødet ved middelhøj varme, til det er gyldent og gennemstegt, ca. 1 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

Servering

Anret perlebyg, schnitzler og dampet grønt. Spis det hele med persillesauce til.

-