Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Schnitzel og dampet grønt med citron, majs, creme fraiche og kartofler

4 personer

Ingredienser

  • ½ pose kartofler
  • 1 spidskål uden spids
  • ½ pose gulerødder
  • 1 citron
  • 2 poser majs
  • 1 bundt kinesisk purløg
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 pakke schnitzler af kamfilet

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Smør
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Spidskål, gulerødder

Håndfuld 3: Schnitzel

Håndfuld 4: Kartofler, majs

Fedt: Olivenolie, smør, creme fraiche

Smagsgivere: Salt, peber, citron, purløg

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler. Skyl frugt og grønt.

Kartofler
  1. Kog kartoflerne i saltet vand, 10-15 min. alt efter størrelse.

Dampet grønt
  1. Skær spidskål i strimler. Skræl gulerødder, og skær dem i tynde tændstikker, fx på et mandolinjern. Riv citronskal, og pres citronsaft.

  1. Damp kål og gulerødder i en gryde med lidt vand i ca. 2 min. Tilsæt majs, og damp grøntsagerne i yderligere 2 min. Hæld vandet fra, og vend dampet grønt med citronskal, lidt citronsaft, salt og smør [1/2p: ½ spsk. | 3/4p: ½-1 spsk.].

Creme fraiche
  1. Snit purløg fint. Rør creme fraichen med lidt purløg, citronsaft, salt og peber i en skål.

Schnitzel
  1. Opvarm olie [1p: ½ spsk. | 2p: ½-1 spsk. | 3/4p: 2 spsk.] på en pande, og steg schnitzler 1-2 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

  1. Knus de kogte kartofler let, og vend dem med smør [1/2p: ½ spsk. | 3/4p: ½-1 spsk.] og resten af purløget.

Servering

Servér schnitzel og dampet grønt med citron, top med creme fraiche, og spis knuste kartofler med purløg til.

-