Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Schnitzel af gris med majskolbe, stegt grønkål og avocadocreme

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvid quinoa
  • ½ avocado
  • 1 hvidløgsfed
  • ½-1 grøn citron
  • ½ bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • ½ majskolbe
  • 1 bundt grønkål
  • 1 pakke schnitzel af kamfilet

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa, og skyl alt frugt og grønt.

Quinoa
  1. Kog quinoaen under låg i letsaltet vand [1p: 1 dl | 2p: 2 dl | 3p: 3 dl | 4p: 4 dl] i 10 min., og fjern evt. skum undervejs med en ske. Lad quinoaen trække under låg i 5 min. Afdryp.

Avocadocreme
  1. Skær avocadokødet i tern. Pil hvidløg og snit det groft. Blend avocado, hvidløg og yoghurt til en grøn creme – fx med en stavblender. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Majs
  1. Træk yderbladene af majs. Kom ½ majskolbe i en gryde med kogende, letsaltet vand, og kog den i 4-5 min. Afdræn, og hold den lun i gryden.

Stegt grønkål og schnitzel
  1. Rib grønkålen, og hak den groft. Varm en pande op med 1 tsk. olie, og steg grønkålen i den ene side af panden i ca. 3 min. Krydr med salt og peber.

  1. Steg imens schnitzlen i 2-3 min. på den anden side af panden. Krydr med salt og peber.

Servering

Anret quinoa på en tallerken, og top med stegt grønkål. Anret schnitzel og majskolbe ved siden af. Top det hele med avocadocreme.

-