Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Schnitzler af gris med majskolbe og stegt spidskål med jordnøddedressing

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvid quinoa
  • 1 hvidløgsfed
  • ½-1 grøn citron
  • 1 pose jordnøddesmør
  • 1 majskolbe
  • 1 spidskål
  • 1 pakke schnitzler af kamfilet

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa og majs, og skyl alt frugt og grønt.

Quinoa
  1. Kog quinoaen under låg i letsaltet vand [1p: 1 dl | 2p: 2 dl | 3p: 3 dl | 4p: 4 dl] i 10 min., og fjern evt. skum undervejs med en ske. Lad quinoaen trække under låg i 5 min. Afdryp.

Jordnøddedressing
  1. Pil og riv eller pres hvidløg. Halvér citron. Rør hvidløg med jordnøddesmør og citronsaft i en skål, og spæd til med 2-3 spsk. koldt vand.

Majs
  1. Træk yderbladene af majs, og del majskolbe over på midten. Kom majsene i en gryde med kogende, letsaltet vand, og kog dem i 4-5 min. Afdræn, og hold dem lune i gryden.

Stegt spidskål og schnitzler
  1. Snit spidskålen i brede strimler a 2-3 cm. Varm en stor pande op med olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 1 spsk.], og steg spidskål i ca. 4 min., til kålen har fået lidt farve og er sprødmør. Krydr med salt og peber.

  1. Tag kålen af panden, og anret i en serveringsskål. Tør panden af, og varm den op igen med olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.]. Steg schnitzlerne, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

Servering

Anret quinoa på tallerkener, og top med stegt spidskål. Dryp med jordnøddedressing. Servér schnitzler og majskolber ved siden af.

-