Schnitzel af kamfilet med quinoa og lynstegte grøntsager med gomashio og chilidressing
Ingredienser
- 1 pose hvid quinoa
- 1 fed hvidløg
- ½-1 rød chili
- ½-1 citron
- 1 pak choy
- 1 porre
- 1 tomat
- 1 brev gomashio
- 1 pakke schnitzel af kamfilet
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa samt frugt og grønt.
Kom quinoa i en gryde, overhæld med 2 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min. Afdryp evt., og lad quinoa køle let af.
Pil og hak hvidløg samt chili fint. Halvér citron.
Rør chili efter smag med hvidløg, citronsaft og lidt olivenolie i en lille skål, og krydr med lidt salt og peber.
Skær bunden af pak choy, så bladene er løse. Skær porre i skiver a 2 cm let på skrå, og skyl dem en ekstra gang i en skål koldt vand. Skær tomat i både.
Varm en stor pande op, tilsæt lidt olie, og steg pak choy og porre under omrøring, til de er sprødmøre, 4-5 min.
Tilsæt tomater de sidste 2 min., så de lige bliver varmet, men uden at de koger ud. Krydr med lidt salt, og anret grøntsagerne på et fad. Drys med gomashio.
Tør panden fra grøntsager af. Varm den op igen, tilsæt lidt olie, og steg kødet i 2-3 min. på hver side. Krydr med peber og lidt salt.
Anret schnitzel, quinoa og lynstegte grøntsager med gomashio. Dryp chilidressing over efter smag.