Schnitzler med kaperssauce, pasta og cornue des andes-tomater
Ingredienser
- 1 pose conchiglioni
- 1 bakke cornue des andes-tomater
- 1 løg
- ½-1 glas kapers i havsalt
- 1 citron
- 1 pakke schnitzler af kamfilet
- 1 bæger fløde
- ½-1 brev grøntsagsbouillon
- 3-4 kviste timian
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Mel (fx hvedemel)
Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.
Kom pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra.
Skær tomat i tynde skiver, og anret på et fad. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber.
Pil og flæk løg, og skær derpå i tynde skiver. Skyl og hak kapers groft. Skær en strimmel citronskal, og halvér citron.
Vend schnitzler i lidt mel. Varm en pande op, tilsæt olie, og brun kødet i ½-1 min. på hver side.
Tilsæt løg til panden, og steg videre i 1-2 min. Tilsæt fløde, bouillon, kapers, timiankviste, citronskal og 2 dl vand, og kog op.
Lad det simre, til løget er mørt, 4-5 min. Smag til med salt, peber og citronsaft. Tag evt. timiankviste af panden inden spisetid.
Anret pasta med schnitzler ved siden af. Hæld kaperssauce over, og spis tomatsalat til.