Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Schnitzler med kaperssauce, pasta og cornue des andes-tomater

4 personer

Ingredienser

  • 2 poser conchiglioni
  • 1 bakke cornue des andes-tomater
  • 1 løg
  • ½-1 glas kapers i havsalt
  • 1 citron
  • 1 pakke schnitzler af kamfilet
  • 2 bægre fløde
  • ½-1 brev grøntsagsbouillon
  • 5-6 kviste timian

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Mel (fx hvedemel)
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.

Pasta
  1. Kom pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra.

Tomatsalat
  1. Skær tomat i tynde skiver, og anret på et fad. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber.

Schnitzler i kaperssauce
  1. Pil og flæk løg, og skær derpå i tynde skiver. Skyl og hak kapers groft. Skær en strimmel citronskal, og halvér citron.

  1. Vend schnitzler i lidt mel. Varm en pande op, tilsæt olie, og brun kødet i ½-1 min. på hver side.

  1. Tilsæt løg til panden, og steg videre i 1-2 min. Tilsæt fløde, bouillon, kapers, timiankviste, citronskal og 3 dl vand, og kog op.

  1. Lad det simre, til løget er mørt, 4-5 min. Smag til med salt, peber og citronsaft. Tag evt. timiankviste af panden inden spisetid.

Servering

Anret pasta med schnitzler ved siden af. Hæld kaperssauce over, og spis tomatsalat til.

-