Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Schnitzler, blomkål og sprød salat med karse og croutoner

Schnitzler, blomkål og sprød salat med karse og croutoner

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 søde kartofler (i grove tern)
  • ½ blomkål (i små buketter)
  • 2 fed hvidløg (finthakket eller presset)
  • ½-1 brev madraskarry
  • 4 skiver svedjerugbrød (i små tern)
  • 1 pakke schnitzler af kamfilet
  • 1 pose rasp
  • 1 grøn egebladsalat (plukket i store blade)
  • ½-1 chili (finthakket – efter smag)
  • 1 citron (delt til at presse)
  • 1 bakke karse

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • smør
  • mælk

Sådan gør du

Køkkennote: Har du et æg i køleskabet, så pisk det sammen med et par spsk. mælk i en dyb tallerken, og vend schnitzlerne i blandingen, inden du vender dem i rasp.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Søde kartofler, blomkål, grøn egebladsalat

Håndfuld 3: Schnitzel af svinekam

Håndfuld 4: Rugbrød, rasp

Fedt: Olivenolie, smør

Mælkeprodukt: Mælk til panering

Smagsgivere: Hvidløg, madraskarry, chili, citron, karse, salt, peber

1. Tænd ovnen på 200 °C varmluft.

2. Skræl og skær de søde kartofler i grove tern, og del blomkålen i små buketter.

3. Vend søde kartoflerne og blomkålen med 3 spsk. olivenolie og hvidløget, og krydr med lidt karry, salt og peber. Kom grøntsagerne på en bageplade med bagepapir, og drys med lidt ekstra karry.

4. Sæt bagepladen i ovnen, og bag grøntsagerne i 20-25 min., til de er møre og gyldne.

5. Skær brødet i små tern, og kom croutonerne på en anden bageplade med bagepapir. Dryp med 2-3 spsk. olivenolie, og bag dem i ovnen i 10-12 min., til de er sprøde. 

6. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne, chilien og citronen som angivet i ingredienslisten. 

7. Krydr schnitzlerne med salt. Vend dem i lidt mælk og herefter i rasp.

8. Varm en pande godt op, tilsæt 2 spsk. olivenolie og 1 spsk. smør, og steg schnitzlerne ved høj varme i 2 min. på hver side.

9. Anret sprøde salatblade på et stort fad, og top med bagte søde kartofler, blomkål og finthakket chili. Dryp salaten med citronsaft, drys med sprøde rugbrødscroutoner, og klip frisk Skarse henover.

Servering
Server schnitzler, sprød salat med karrystegt blomkål, søde kartofler og rugbrødscroutoner.

-