Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Schnitzel med krydret broccoli og sprød salat med melon og chili

Schnitzel med krydret broccoli og sprød salat med melon og chili

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½ hjertesalat (i både gennem stokken)
  • ¼ galiamelon (uden skræl og i små stykker)
  • ½ rødløg (i tynde både)
  • 1 lime (halveret eller i både)
  • ¼-½ chili (hakket fint)
  • 1 pakke schnitzel af kamfilet
  • 1 portion kogte kartofler (kogt på dag 2 – i kvarte)
  • ½ broccoli (i små buketter, stokken skrællet og i strimler)
  • ¼-½ brev bali-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • salt
  • mel eller rasp
  • olivenolie
  • smør
  • peber

Sådan gør du

Køkkennoter: Har du et æg i køleskabet, så pisk det sammen med 1 spsk. mælk i en dyb tallerken, og vend schnitzlen i blandingen, inden du vender dem i rasp.

I denne ret tæller vi melon som en del af Håndfuld 2, der normalt er forbeholdt grøntsager. Når man spiser meget grønt eller måske helt vegetarisk, er det vigtigt at spise varieret og vælge forskellige former for fødevarer i alle kategorier. Derfor kan man fint vælge frugt som del af sin HF2 en gang imellem.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1: Hjertesalat, broccoli

Håndfuld 2: Galiamelon, rødløg

Håndfuld 3: Schnitzel af svinekam

Håndfuld 4: Kartofler, mel eller rasp

Fedt: Olivenolie, smør

Smagsgivere: Lime, chili, bali-krydderi, salt, peber

1. Skyl og klargør alle grøntsagerne, frugten og chilien som angivet i ingredienslisten.

2. Anret de sprøde salatbåde på en tallerken, og top med melon og rødløg. Dryp salaten med lidt limesaft, og drys med frisk chili.

3. Krydr schnitzlen med salt, og vend den i mel eller rasp (se køkkennote).

4. Varm en pande godt op, tilsæt ½-1 spsk. olivenolie og ½ spsk. smør, og steg schnitzlerne ved høj varme i 2 min. på hver side. Tag dem af panden, og tør panden af.

5. Opvarm panden igen, tilsæt 1½ spsk. olie, og steg de kvarte kartofler gyldne, 3-4 min. ved middelhøj varme.

6. Kom broccolien med på panden, og steg i yderligere 2 min. ved høj varme. Krydr med lidt limesaft, bali-krydderi, salt og peber.

Servering
Anret schnitzel med krydret broccoli og kartofler, og nyd sprød salat med melon til.

-