Schnitzler med stegte pærer, sorghum, misodressing og peberfrugtrelish
Ingredienser
- 2 poser sorghum
- 2 rødløg
- 2 røde peberfrugter
- 2 hvidløgsfed
- 2 poser misopasta
- 4 pærer
- 1 pakke schnitzler af kamfilet
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller lagereddike)
- Honning
Sæt vand over til sorghum, og skyl sorghum samt frugt og grønt.
Sæt sorghum over i kogende, letsaltet vand [1/2p: 2½ dl | 3p: 3 dl | 4p: 4 dl], og kog den under låg ved svag varme i 15-20 min. Hæld vandet fra. (1p skal kun servere halvdelen).
Hak løg. Skær peberfrugt i små tern.
Kom løg og peberfrugt i en lille gryde, og tilsæt eddike [1p: ½ dl | 2p: ¾ dl | 3/4p: 1 dl], honning [1p: 1 tsk. | 2p: 2 tsk. | 3/4p: 1 spsk.], og vand så det lige akkurat dækker. Kog i 5 min. uden låg. Smag relishen til med salt og peber, og kom den i en lille skål.
Hak hvidløg fint. Rør hvidløg sammen med misopastaen i en lille skål. Spæd til med vand [1/2p: 1-2 spsk. | 3/4p: 2-3 spsk.], til du har en flydende dressing.
Halvér pære, fra top til bund.
Varm en pande op (3/4 p: evt. 2 pander, eller steg kødet først i halvdelen af olien og derpå pærerne i resten af olien – panden behøver ikke være tørret af), tilsæt olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.], og steg kødet ca. 3 min. på hver side ved middel varme. Steg pærerne på panden sammen med kødet, læg skærefladen nedad først, og steg dem i 4-5 min. på hver side. Krydr kødet med salt og peber undervejs.
Anret schnitzler og pærer, og dryp med misodressing. Spis med sorghum og peberfrugtrelish til.