Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Semi di melone-pasta i krydret tomatsauce med kapers, estragon og citronskal

Semi di melone-pasta i krydret tomatsauce med kapers, estragon og citronskal

Opskrift

1 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Husk, at kapersene allerede er salte, så lad blot dem være den primære saltkilde i dagens hurtige pastaret.


Inden du går i gang: Sæt vand over til pasta, og skyl grøntsager, citron og estragon.

Tomatsauce
1. Pil rødløg og hvidløg, og hak begge fint. Varm en sauteuse eller rummelig gryde op, tilsæt olivenolie, og sautér løg og hvidløg, til de klare i farven, 2-3 min.

2. Riv citronskal henover løgene, dryp med citronsaft, og lad det dampe ind.

3. Kom halvdelen af kapersene ved løgene, og sautér yderligere 1-2 min. Kom tomatsauce og oliven ved, og lad hele herligheden dampe tæt.

Pasta og spidskålssalat
4. Kog imens pastaen al dente 4-5 min. Hæld vandet fra, og krydr meget let med havsalt.

5. Pluk estragonen, og skær den fint.

6. Skær spidskålen i tynde strimler, kom den i en skål, og knug den med en smule mild eddike. Krydr med sort peber og halvdelen af estragonen

7. Skær tomaterne i tern. Vend tomatternene og resten af estragonen i tomatsaucen, og smag til.

Servering
Nyd straks den friskkogte pasta med aromatisk tomatsauce henover og sprød spidskålssalat til.


-