Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pasta med aubergine og løg i tomatsauce, mozzarella, ramsløgsblomst og hasselnød

Pasta med aubergine og løg i tomatsauce, mozzarella, ramsløgsblomst og hasselnød

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 mozzarellaer
  • 2 auberginer (i tern)
  • 1 løg (i fine tern)
  • 1 glas mosede tomater
  • Resten af cherry-blommetomaterne (i kvarte)
  • 1 salat (snittet groft)
  • ½ citron
  • 1 pose hasselnødder
  • 1 pakke semi di melone-pasta
  • 2 ramsløgsblomster (plukket)
  • 1 agurk (i stave)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (balsamico eller æbleeddike)

Sådan gør du

1. Tag mozzarellaerne ud fra køl, og afdryp dem.

2. Skyl og klargør auberginer, løg, tomater og ramløgsblomst som angivet i ingredienslisten. Læg ramsløgsblomst i en lille skål til servering.

3. Varm lidt olie op i en stor gryde, og brun aubergineternene på alle sider, 3-4 min. i alt. Tilsæt løg, og svits videre i et par minutter.

4. Hæld mosede tomater i gryden sammen med de friske cherrytomater. Kog forsigtigt op, og lad saucen småsimre i 8-10 min. Smag til med salt og peber.

5. Sæt imens vand over til pasta.

6. Skyl salaten, tør den godt af, og snit den groft. Skyl agurken, og skær den i stave.

7. Rør 1-2 spsk. olie sammen med 1-2 spsk. eddike i en salatskål. Vend salaten sammen med dressingen, og smag til med salt, peber og citronsaft.

8. Hak hasselnødderne groft, og drys dem hen over salaten.

9. Kom pastaen i en gryde med kogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 5 min. Dryp pastaen af.

Servering
Servér pastaen i dybe tallerkener, og kom tomatsaucen ovenpå. Bryd mozzarella hen over saucen, og lad den blive blød af den varme sauce. Drys med ramsløgsblomst, og servér salat og snackagurker ved siden af.

-