Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sesamstegte kyllingevinger med bagte kartofler, dip og grøn salat med mango

1 personer

Ingredienser

  • 1 bagekartoffel
  • 1 pakke kyllingevinger sous vide
  • ½ brev ristet sesam
  • ½ brev madraskarry
  • 1 fed hvidløg
  • ½ bæger creme fraiche
  • ½-1 pose mukimamebønner
  • 1 mango
  • 1 snackagurk
  • 1 rød batavia-salat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Sukker
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Agurk, batavia-salat, mango

Håndfuld 3: Kyllingevinger, mukimamebønner

Håndfuld 4: Bagekartofler

Fedt: Olivenolie, creme fraiche, ristet sesam

Smagsgivere: Salt, peber, sukker, eddike, madraskarry, hvidløg

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og sæt vand over til mukimamebønner. Skyl grøntsager og mango.

Bagte kartofler og sesamstegte kyllingevinger
  1. Skær kartoflen i både, og kom dem på en bageplade med bagepapir. Vend dem med et par dråber olivenolie, salt og peber, og bag dem møre i ovnen, ca. 35 min.

  1. Kom kyllingevingerne i en skål, og vend dem med et par dråber olivenolie, salt og ½ tsk. sukker.

  1. Kom kyllingevingerne på en bageplade med bagepapir, og drys med sesam og lidt karry. Ovnsteg kyllingevingerne i ca. 15 min., til de er gennemvarme og gyldne.

Hvidløgs-dip
  1. Pil og pres hvidløget. Rør creme fraichen med hvidløg, et par dråber eddike, salt og peber.

Grøn salat med mango
  1. Giv mukimamebønnerne et opkog i saltet vand. Hæld vandet fra, og krydr med lidt eddike, salt og peber.

  1. Skræl mangoen, og skær den i små tern. Skær agurken i grove tern.

  1. Pluk salaten groft, og kom den på et fad. Fordel mukimamebønner, agurk og mango henover, og krydr med et par dråber olivenolie og lidt eddike.

Servering

Anret kyllingevinger og ovnfritter med hvidløgs-dip, og nyd grøn salat med mango til.

-