Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Shakshuka med bagte æg, spinat, tomat og kikærter

Shakshuka med bagte æg, spinat, tomat og kikærter

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 bægre shakshuka
  • 2 poser kogte kikærter
  • 1 chili (hakket fint)
  • 4 æg
  • Resten af forårsløgene (i tynde skiver)
  • Resten af spinaten (stilke og blade strimlet fint – den groveste stilk fjernet)
  • Alle tomaterne (i grove tern)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Shakshuka har rødder i Mellemøsten. Det er en skøn ret, hvor æg bliver tilberedt langsomt i en tæt tomatsauce – en rigtig one pot-middag fuld af smag.  Spis evt. lidt godt brød til, som du kan dyppe i saucen.

1. Kom shakshukaen, kikærterne og 1-2 dl vand i en bredbundet gryde, og varm den forsigtigt op til kogepunktet, ca. 5 min. Smag til med salt og peber.

2. Skyl og klargør imens alle grøntsagerne og chilien som angivet i ingredienslisten. Kom chilien i en lille skål til servering.

3. Lav 4 fordybninger i shakshukaen. Slå et æg ud i hver fordybning, og læg låg på gryden. Lad retten småsimre, så æggene kan sætte sig, ca. 10 min. – eller til hviderne er faste, men blommerne stadig bløde.

4. Varm imens en anden gryde godt op, tilsæt olivenolie, og sauter forårsløg og spinat i 3-4 min.

Servering
Server shakshukaen i dybe tallerkener, og top med friske tomattern samt sauteret forårsløg og spinat. Drys retten med chili.

-