Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

× Bliv medlem og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Shakshuka med spidskommen, markærter, stegt squash og spinat

1 personer

Ingredienser

  • 1 babosa-løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 squash
  • 1 portion kogte markærter
  • 1 brev knust spidskommen
  • 1 glas tomater med chili
  • ½ spidskål
  • 1 brev nigellafrø
  • 1 bundt spinat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

Shakshuka serveres oprindeligt med pocherede æg i saucen, men i den udgave vi laver i dag, bruger vi spinat i stedet.

Jeg kan godt lide at tørriste spidskommen på en pande, inden jeg krydrer med den. Det ændrer og fremhæver smagsnuancerne let – det fungerer også fint at undlade det.

Inden du går igang

Skyl al grønt.

Shakshuka
  1. Pil løg og hvidløg. Hak løget groft, og snit hvidløget i skiver. Flæk squashen i kvarte, og skær dem i grove stykker.

  1. Varm olie op i en gryde, og sautér squashen ved høj varme i 2-3 min. Tilsæt løg og hvidløg, og sautér videre i 1-2 min., til løget er klart.

  1. Tilsæt markærterne, lidt spidskommen (se køkkentip) og tomatsaucen, og krydr med salt og peber. Bring det i kog, og lad retten simre i 8-10 min.

Marineret spidskål med nigellafrø
  1. Flæk spidskålen på langs, og snit den fint og tyndt. Vend den med nigellafrøene samt lidt olivenolie og eddike efter smag, og krydr med salt og peber.

  1. Pluk spinatbladene, og hak spinatstilkene.

  1. Tilsæt al spinaten til shakshukaen, og lad det simre i 2-3 min., til spinaten er mør. Smag til en sidste gang med salt og evt. mere spidskommen.

Servering

Anret den rygende varme shakshuka i en skål, og top med marineret spidskål med nigellafrø.

Idékassen
-