Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Shawarma-style kylling i wraps med sprødt grønt og creme fraiche

5 personer

Ingredienser

  • 2 rødløg
  • 1 bundt grønkål
  • 2 agurker
  • 2 æbler
  • 1 grøn citron
  • 2 bægre creme fraiche
  • 1 brev bali-krydderiblanding
  • 1 pakke kyllingetern
  • 2 pakker fuldkornstortillas

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx lagereddike)
  • Sukker
Køkkentips

Vores tortillas har ikke brug for særlig meget varme. Jeg foretrækker at varme dem en ad gangen på en tør, varm pande, og holde dem lune i et rent viskestykke. Du kan dog også komme hele stakken i mikroovnen i ½-1 min.

Inden du går igang

Skyl grøntsagerne, citronen og æblerne.

Lynsyltede rødløg
  1. Pil rødløgene, og skær dem i tynde både.

  1. Kom 1 dl eddike og ca. 4 spsk. sukker i en lille kasserolle, og kog op, til sukkeret er smeltet. Tilsæt rødløget, krydr med friskkværnet peber, og giv det et kort opkog. Tag gryden af varmen, og lad rødløget trække til spisetid.

Grøntsager og creme fraiche
  1. Rib grønkålen fra stokken, og hak grønkålsbladene fint. Skær agurkerne og æblerne i mindre tern. Anret det hele på et fad til servering. Halvér citronen.

  1. Rør creme fraichen med lidt bali-krydderi, salt, peber, citronsaft og evt. et nip sukker.

Shawarma-style kylling og tortillas
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kyllingekødet i 7-8 min., til det er gennemstegt. Krydr med bali-krydderi, salt og peber.

  1. Lun tortillaerne én ad gangen på en tør pande, eller kom hele stakken i mikroovnen (se køkkentip).

Servering

Sæt det hele på bordet, og fyld dine tortillas med shawarma-style kylling, sprødt grønt, creme fraiche og lynsyltede rødløg.

-