Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Skaftkoteletter med kartofler og flade bønner med cherrytomat

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 pakke skaftkoteletter
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 bundt flade bønner
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 bakke picadilly-tomater

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler og bønner, og skyl alt grønt.

Kartofler
  1. Halvér evt. de største kartofler. Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.

Skaftkoteletter med rosmarin
  1. Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og steg skaftkotelet i 2-3 min. på hver side, til kødet er brunet.

  1. Steg videre i 12-15 min. ved middel-lav varme, til kødet er gennemstegt. Krydr med peber og lidt salt undervejs.

  1. Del rosmarinkvist i 3-4 stykker. Læg dem mellem koteletterne, og steg dem med de sidste 5 min.

Flade bønner med cherrytomater
  1. Skær stilken af bønnerne, og skær dem i stykker på 2-3 cm let på skrå. Hak hvidløg fint. Skær tomater i kvarte. Kog bønnerne i kogende vand med lidt salt i 4 min. Hæld vandet fra.

  1. Vend bønner med hvidløg, tomat, lidt olie og lidt eddike. Lad det hele simre sammen i 3-4 min. Smag til med peber og lidt salt.

Servering

Anret skaftkoteletter med kartofler og bønner med cherrytomater.

-