Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Skaftkoteletter med tomat, rosmarin og oliven, alouette-kartofler og salat

2 personer

Ingredienser

  • Alle alouette-kartoflerne
  • Alle tomaterne
  • ½ frisk hvidløg med top
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 pakke skaftkoteletter (1p: 1 kotelet)
  • 1 pose sorte oliven
  • ½ blomkål (1p: ¼-½ stk.)
  • 1 hjertesalat
  • 1 citron (1p: ½ stk.)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.

Alouette-kartofler
  1. Skræl kartoflerne, og skær dem i halve eller kvarte – sørg for, at alle stykker har nogenlunde samme størrelse.

  1. Kog kartoflerne i letsaltet vand, til de er møre, ca. 12 min. Hæld vandet fra.

Kotelet med tomat, rosmarin og oliven
  1. Skær tomat i kvarte, og snit hvidløget fint. Skær rosmarin i 3-4 stykker.

  1. Til 2 personer: Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og steg skaftkotelet i 2-3 min. på hver side, til kødet er brunet. Læg tomater ved siden af kotelet i panden, og drys dem med hvidløg. Læg rosmarin på koteletterne.

  1. Til 2 personer: Steg koteletter og tomater i 12-15 min. ved middel-lav varme – læg gerne låg over, til kødet er gennemstegt. Krydr med peber og lidt salt undervejs.

  1. Til 2 personer: Tag koteletterne af panden. Drys oliven over tomaterne, og lad dem varme med i 1 min.

  1. Til 1 person: Varm en pande op, tilsæt lidt olie, læg rosmarinen på panden, og steg kotelet i ca. 3 min. på hver side, eller til kødet er brunet og gennenstegt. Steg imens tomaterne på samme pande. Krydr kød og tomater med peber og lidt salt. Tag kotelet af panden. Drys hvidløg og oliven over tomaterne, og varm igennem i 2 min.

Salat
  1. Snit blomkål i tynde skiver. Snit salaten groft. Riv lidt citronskal fint.

  1. Rør lidt olie, citronsaft og citronskal sammen i en salatskål. Vend blomkål og salat i dressingen, og smag til med salt og peber.

Servering

Anret kotelet med tomater og oliven. Spis kogte alouette-kartofler og salat til.

-