Skyr med frugtsalat af rød kiwi, æble og banan
Ingredienser
- 2 cm ingefær
- Resten af kaffir-limen
- 1 rød kiwi
- 1 banan
- 1 æble
- ½ bæger skyr
Sæt vand over til te. Skyl frugten, og skrub ingefæren.
Skær 2-3 tynde skiver af ingefæren. Kom skiverne i en kop eller i et krus, og hæld kogende vand over. Lad teen trække i 5-6 min.
Halvér kaffir-lime, og smag ingefær-teen til med saften.
Skræl kiwi, og skær den i halve skiver. Skræl banan, og skær den i skiver. Skær æble i tynde skiver.
Vend alle frugterne sammen i en skål.
Anret skyr i en dyb tallerken, og top med frugtsalat. Nyd teen til.