Skyrtrifli med kiwi, blåbær og te
2 personer
Ingredienser
- 1 dl havregryn
- 2 kiwier
- 2 breve grøn te
- 1 bæger skyr
- 1 bakke blåbær
Inden du går igang
Sæt vand over til te, og skyl blåbærrene.
Havregryn og frugt
Rist havregrynene på en tør pande, til de er let gyldne. Tag grynene af panden.
Skræl kiwierne, og skær dem i tern.
Bryg teen i 2 krus eller i en tepotte.
Servering
Fordel skyr, kiwi, blåbær og havredrys lagvis i glas. Nyd teen til.