Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Vil du have 10% rabat på dine måltidskasser? Læs mere her!

Minipasta med palmekål, ricotta og tomatsalat med pesto

1 personer

Ingredienser

  • Alle frilandstomaterne
  • 1 rødløg
  • 1 bæger pesto-kit
  • 1 pose semi di melone-pasta
  • 1 bundt palmekål
  • 1 bæger ricotta

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Køkkentips

Er du ikke så meget til rå rødløg, kan du stege det hele eller noget af det kort på panden sammen med palmekålen, og vende det med i ricottaen.

Frilandstomater er fantastiske! De har et tykkere skind, der gør dem mere modstandsdygtige, og derudover er de somme tider lidt rynkede at se på, men det skal du ikke tage dig af – det har intet at gøre med, hvor friske de er, eller hvordan de smager.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og find en gryde, en pande samt alle ingredienserne frem. Skyl grøntsagerne.

Tomatsalat og pesto
  1. Skær tomaterne i skiver, og anret dem på et fad. Pil rødløget, og skær det i tynde både. Anret dem over tomaterne (se køkkentip).

  1. Tilsæt ca. ½ dl olivenolie og et nip salt til pesto-kittet, og blend det til en grov pesto, fx med en stavblender direkte i bægeret.

Pasta, palmekål og ricotta
  1. Kog pastaen al dente i kogende, saltet vand i 4-5 min. Afdryp pastaen let.

  1. Skær den groveste, nederste del af palmekålen, og snit resten groft.

  1. Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og steg palmekålen ved høj varme i 1-2 min. Tryk evt. kålen ned mod panden med et grydelåg.

  1. Skru ned for varmen, tilsæt ricottaen, og vend den med palmekålen i 1-2 min. Smag til med salt og peber.

Servering

Anret pastaen i en skål, og top med palmekål og ricotta. Nyd tomatsalat med pesto til.

....
Idékassen