Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Små kødboller med hvidløg, citron-ris, lynstegte gulerødder og cherrytomater

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune basmatiris
  • ½ pose gulerødder
  • 1 rødløg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 citron
  • 1 bakke cherry-blommetomater
  • 1 pakke hakket oksekød

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Inden du går igang

Sæt vand over til ris. Skyl ris, grøntsager og citron.

Brune ris og lynstegte gulerødder
  1. Sæt risene over i 5 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 35 min.

  1. Skræl gulerødderne. Riv 1 gulerod, og skær resten i strimler. Pil rødløget og hvidløget, skær rødløget i tynde både, og pres hvidløget. Riv skallen af citronen, og halvér citronen. Skær cherrytomaterne i halve.

  1. Opvarm en (slip let-)pande, tilsæt 1 tsk. olie, og steg gulerodsstrimler og rødløg i 2-3 min. Smag til med salt, peber og et par dråber citronsaft. Tag det af panden, og hold det lunt.

Små kødboller med hvidløg
  1. Kom kødet i en skål, og rør det med hvidløg, revet gulerod, salt og peber. Form kødet til små kødboller på størrelse med valnødder.

  1. Opvarm panden igen. Tilsæt 1 tsk. olie, og steg kødbollerne 6-7 min., til de er godt brunede og gennemstegte. Kom cherrytomaterne på panden de sidste 2 min. af stegtetiden.

Citron-ris
  1. Tag halvdelen af de kogte ris fra, og gem dem på køl i en lufttæt beholder til i morgen.

  1. Vend resten af de brune ris med citronskal, lidt citronsaft, salt og peber.

Servering

Anret citron-ris i dybe tallerkener, og top med kødboller, lynstegte gulerødder og cherrytomater.

-