Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Små kødboller med pasta, pesto og tomat-ferskensalat

4 personer

Ingredienser

  • 1 bæger pesto-kit (persille/spinat/solsikkekerner)
  • 2 rødløg
  • 1 rulle hakket gris med grøntsager
  • 2 poser conchiglioni
  • 2 crunchita-salater
  • Alle cocktailtomaterne
  • 2 gule ferskener
  • 1 bundt basilikum

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx balsamico og æbleeddike)
  • Evt. citronsaft
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta. Skyl frugt og grønt.

Pesto
  1. Blend indholdet fra pesto-kittet med ½-1 dl olivenolie, salt, peber og et par dråber æbleeddike eller citronsaft, fx med en stavblender direkte i bægeret. Tilsæt evt. lidt koldt vand, til du synes, pestoen har en passende konsistens.

Kødboller
  1. Pil og skær rødløg i tynde både. Læg halvdelen til side til tomat-ferskensalaten.

  1. Form hakket gris med grøntsager til små kødboller på størrelse med valnødder, og steg dem på en pande med olie i 2-3 min., til de er godt brunede på alle sider.

  1. Skru ned for varmen. Tilsæt rødløg, og steg fortsat nogle minutter, til kødbollerne er gennemstegte. Hold kødet lunt til spisetid.

Pasta
  1. Kom pasta i en gryde med kogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 10 min.

Tomat-ferskensalat med basilikum
  1. Snit imens salat groft. Skær tomater i skiver, og skær fersken i tynde både. Pluk basilikum groft.

  1. Vend salaten med lidt olivenolie, eddike, salt og peber. Anret den på et fad, og fordel tomatskiver, resten af rødløget og ferskenstykker herpå. Dryp salaten med eddike, fx en god balsamico, og olivenolie. Top med frisk basilikum.

Pasta med pesto
  1. Hæld vandet fra pastaen, vend den med masser af pesto, og smag til med salt og peber.

Servering

Anret pasta med pesto i dybe tallerkener, og top med små kødboller. Spis tomat-ferskensalat med basilikum til.

-