Shirataki-fettuccine med pak choy, frisk hvidløg og asparges
Opskrift
Ingredienser
-
2 friske hvidløg med top (snittet fint)
-
1 pakke shirataki-fettuccine
-
1 bundt violette asparges (i grove stykker, små blade evt. fjernet)
-
1 brev tamari
-
1 pose ristet sesam
Tjek at du selv har
-
olie (fx sesam- eller olivenolie)
-
salt
Sådan gør du
Køkkennote: Frisk hvidløg med top, som du skal nyde i dag, er en særlig sort af hvidløg, der ligner porretoppe af udseende. Smagen er fantastisk frisk og mild, og hvidløget kræver meget lidt tilberedning. Det er den slags grøntsag, der giver danske kokke tårer i øjnene, fordi den herhjemme er en sand forårsbebuder – det er en af de første rigtige grøntsager, vi får i årets sæson. Til denne uge har vi tryllet dem frem fra en af vores gode avlere i Spanien, så du får lov at nyde foråret lidt før tid.
1. Sæt vand over til fettuccine, fx i en elkedel.
2. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom lidt af den hvide del af de friske hvidløg i en lille skål til servering.
3. Kom fettuccinen i en sigte, og skyl den i koldt vand. Kom fettuccinen i en skål, og dæk med kogende vand. Lad den trække et par minutter, og afdryp.
4. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg aspargesene ved høj varme i 1-2 min., til de får lidt farve.
5. Tilsæt pak choy til panden, og steg, til den får lidt farve, 2-3 min.
6. Tilsæt resten af den friske hvidløg til panden, vend rundt, og tag panden af varmen.
7. Tilsæt tamari til den endnu varme pande, og lad det dampe ind i grøntsagerne, 1-2 min. Drys med sesam, og smag til med salt.
Servering
Fordel fettuccinen i dybe tallerkener, top med stegt grønt, og drys med frisk hvidløg.