Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Socca med rosmarin, bagte radiser og julesalat

Socca med rosmarin, bagte radiser og julesalat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 portion soccadej (klargjort på dag 2)
  • 1 portion kogte kikærter (kogt på dag 2 – afdryppet)
  • 1 bundt radiser (evt. skuret)
  • 1 julesalat (delt i kvarte)
  • ½ pose gulerødder (i tynde skiver på skrå)
  • 1 kvist rosmarin (plukket og groft hakket)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Socca er en type street food fra det sydlige Frankrig, hvor man ofte køber fladbrødet på madmarkeder – friskbagt med lidt rosmarin og serveret indpakket i brunt papir. 

1. Tænd ovnen på 225 °C.

2. Tag soccadejen ud af køleskabet, og afdryp kikærterne.

3. Skyl og klargør grøntsager og rosmarin som angivet i ingredienslisten.

4. Læg radiser og julesalat på en bageplade beklædt med bagepapir, dryp med olivenolie, og krydr med salt. Bag det i ovnen, til det hele er gyldent og mørt, ca. 25 min.

5. Steg kikærterne på en opvarmet pande med olivenolie, til de er sprøde og gyldne, 6-7 min.

6. Vend imens gulerodsskiverne med 1-2 spsk. eddike og lidt salt, og lad dem trække i 5 min.

7. Vend rosmarin i soccadejen, og krydr dejen med lidt salt.

8. Opvarm en anden pande, tilsæt en god sjat olivenolie, og hæld socca-dejen på, når olien er varm – det skal syde og boble lidt i kanterne. Lad den stege 1-2 min., sænk varmen, og bag soccaen færdig i 4-5 min.

9. Kom imens de marinerede gulerodsskiver på panden med stegte kikærter, og steg videre, til gulerødderne har taget lidt farve, 1-2 min. Krydr med salt og sort peber.

Servering
Vend den færdige socca over på en stor tallerken med den sprøde bund opad, og skær den ud i trekanter som en pizza. Servér stegte kikærter og gulerødder samt bagte radisser og julesalat til.

-