Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sprød kartoffelsalat med majs, tomater, karsecreme og oksegrillspyd

Sprød kartoffelsalat med majs, tomater, karsecreme og oksegrillspyd

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½ pose nye kartofler (skuret)
  • 1 hjertesalat (fintsnittet)
  • 1 othello-bøftomat (i tern)
  • 1 majskolbe (dækbladene fjernet)
  • ½ bæger yoghurt naturel 0,4 %
  • ½ bakke karse
  • 1 pakke oksegrillspyd

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennoter: Kartoflerne er ikke vasket, så de har en del jord på sig. Den tilbagesiddende jord på kartoflerne er naturens egen beskyttelse, så kartoflerne kan holde sig friske helt ind på køkkenbordet. Sørg derfor for at skure kartoflerne godt, inden de ryger i gryden. Opbevar resten af kartoflerne et mørkt, køligt sted.

I dag skal I spise friske, sprøde majs lige fra kolben. Det er ingen sag at dele majskernerne fra kolben: Hold den kogte majskolbe på højkant på et stort skærebræt, og skær med nedadgående bevægelser kernerne fri af kolben med en skarp kniv (brug evt. en brødkniv). Skær så tæt på kolben, som du kan, så får du mest mulig majs med.


Til i morgen: Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne, kom dem i en gryde med rigeligt frisk vand, og kog dem møre, 45-50 minutter, fx imens du spiser. Tilsæt salt, og lad dem trække i 5 minutter. Opbevar bønnerne i kogevandet på køl til dag 5.


1. Sæt vand over til kartofler og majs, fx i en elkedel. Skur imens kartoflerne.

2. Kom kartoflerne i en gryde med kogende, letsaltet vand. Kog dem i ca. 10 minutter, sluk for varmen, og lad kartoflerne trække færdig i vandet, ca. 5 minutter. Afdryp dem derefter.

3. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom salat og tomattern i en stor skål.

4. Kom majskolben i en gryde, hæld kogende vand over, til det dækker, og kog den i ca. 5 minutter. Afdryp majskolben godt, og lad den køle lidt af.

5. Rør yoghurten med klippet karse, og smag til med salt og peber.

6. Varm en grillpande godt op. Pensl kødet med 1 tsk. olie i alt, og krydr med salt og peber. Grill spyddene i ca. 6 minutter i alt.

7. Skær imens de kogte kartofler i mindre stykker, og skær kernerne fra majskolben (se køkkennote). Vend kartofler og majskerner i skålen med salat og tomattern. 

Servering
Anret kartoffelsalaten på en stor tallerken, dryp karsecreme over, og spis med grillspyd til.

-