0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt stk. á Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Sort bønnesalat med sprød kål, stegte grøntsager og kalkun

Sort bønnesalat med sprød kål, stegte grøntsager og kalkun

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 lime (i både)
  • ½ hvidkål (fintsnittet – fx på et mandolinjern)
  • bæger yoghurt naturel 0,4 %
  • ½ chili (finthakket)
  • 2 fed hvidløg (presset)
  • 1 løg (finthakket)
  • 1 fennikel (i tynde skiver)
  • 1 rød peber (i små tern)
  • 1 portion kogte sorte bønner (kogt på dag 2)
  • Alle tomaterne (hakket)
  • 1 pakke kalkun i tern

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • salt
  • peber
  • rørsukker

Sådan gør du

1. Skyl og klargør grøntsagerne og limefrugten som beskrevet i ingredienslisten. Kom limebådene i en skål til servering.

2. Drys hvidkålen med ½ tsk. rørsukker og ½ tsk. salt, og kram den godt.

3. Rør yoghurten med chili og hvidløg, og smag til med salt og peber.

4. Varm 1½ tsk. olie op på en (slip let-)pande, og steg løg, fennikel og peberfrugt ved høj varme, 3-4 minutter.

5. Hæld imens kogevandet fra de kogte sorte bønner, og kom dem i en gryde med lidt under 1 dl vand. Varm dem stille og roligt op ved lav varme, 3-4 minutter.

6. Tilsæt tomaterne til panden, og steg i et par minutter mere. Krydr med salt og peber, tag grøntsagerne af panden, og tør panden af.

7. Varm endnu 1½ tsk. olie op på panden, og steg kalkunen ved god varme i ca. 6 minutter. Ryst godt i panden undervejs, og krydr med salt og peber.

8. Dræn vandet fra bønnerne, vend dem med den sprøde hvidkål, og anret på et fad. 

Servering
Top de sorte bønner og hvidkålen med stegte grøntsager og kalkun, dryp chiliyoghurt over, og giv limebåde til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her