Spaghetti "alla trapanese" - med tomatpesto og agurkesalat med dildblomst
Ingredienser
- 1 pakke spaghetti
- 1 agurk
- 1 bundt dildblomster på stilk
- 1 finger-lime
- 2 poser mandler
- Alle bøftomaterne
- 1-2 hvidløgsfed
- 1 bundt rucola
- 1 stykke hærvejsost
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
"Alla trapanese"-pasta stammer fra Trapani-provincen på Sicilien og består af pasta vendt med en pesto baseret på mandler, tomater og hvidløg. Bøftomater egner sig særligt godt til denne pesto, fordi de indeholder mindre vand end almindelige tomater.
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Kom spaghettien i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i ca. 10 min. Dræn vandet fra.
Skær agurk i lange bånd med en skrællekniv eller et mandolinjern. Pluk dildblomster, og halvér finger-lime.
Pres fingerlime-perler ud i en skål. Vend sammen med agurkebånd, og smag til med lidt eddike og en smule salt. Drys med dildblomster.
Rist mandler i en tør pande, og hak dem fint.
Hak tomater fint, og dræn det meste af saften fra i en sigte. Pres eller riv hvidløg fint.
Vend tomat, hvidløg og mandler sammen, og smag til med olie, salt og sort peber.
Vend den kogte spaghetti med tomatpestoen, drys med rucola, og riv ost henover. Servér agurkesalaten til.