Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Spaghetti arrabiata og rucolasalat med appelsin

Spaghetti arrabiata og rucolasalat med appelsin

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose rucola
  • 1 bæger skåret grønt (gulerod, selleri og rødløg)
  • 1-2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • ¼-½ chili (hakket fint)
  • bundt oregano (plukket)
  • 1 bakke cherry-blommetomater (i halve)
  • 1 pose solsikkekerner
  • 1 pakke frisk fuldkornsspaghetti
  • 1 appelsin (uden skræl, i skiver)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

HUSK
Til i morgen: Sæt de hvide bønner i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 2.

1. Sæt vand over til spaghetti.

2. Skyl og klargør grøntsager, chili, oregano og appelsin som angivet i ingredienslisten. Kom rucolaen i en skål.

3. Opvarm en gryde, og kom olie i. Tilsæt bægeret med skåret grønt samt hvidløg, chili og oregano, og steg det hele i 2-3 min., til løgene er klare i farven.

4. Kom cherrytomaterne i gryden, og steg i yderligere 2-3 min. Tilsæt 1 dl vand, og lad det simre i 7-8 min. Smag til med salt, peber og evt. mere chili.

5. Rist imens solsikkekernerne på en tør, varm pande, til de er gyldne.

6. Kom pastaen i en gryde med spilkogende, letsaltet vand, og kog den i 2-3 min., eller til den er al dente. Afdryp inden spisetid.

7. Vend appelsinskiverne med rucolaen, dryp med lidt olivenolie, og drys de ristede solsikkekerner over.

Servering
Anret spaghetti i en dyb tallerken, og top med spicy, aromatisk tomatsauce. Spis rucolasalat med appelsin til.

-