Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Spaghetti med oliventapenade og citron toppet med burrata og serveret med salat af barattiere-melon

2 personer

Ingredienser

  • 1 blomkål
  • ½-1 madmelon
  • 1 bundt basilikum
  • 1 citron
  • 1 pakke spaghetti
  • 1 hvidløgsfed
  • ¼-½ glas tapenade af sorte oliven
  • 1 bæger burrata

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Barattiere-melonen stammer fra Apulien i Italien og er en mellemting mellem en agurk og en melon. Den smager bedst når den er let umoden og stadig grøn, fordi den her stadig har en klar agurke-syre og en sprød tekstur. Den skal behandles som en melon – dvs. at skræl og kerner skal væk – og så har den godt af at trække lidt inden spisetid: så bliver den mere saftig.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.

Stegt blomkål
  1. Skær blomkål i halve buketter, og skær stokken i grove stykker.

  1. Varm olie op på en pande, og steg blomkål ved middel varme, til den er brunet og helt mør, 10-12 min. Krydr med salt undervejs.

Melonsalat
  1. Skræl og skær imens kerner fra melon, og skær melonkødet i tern (se køkkentip). Pluk basilikun. Riv citronskal fint, og halvér citron.

  1. Vend melon med lidt citronskal, og smag til med lidt citronsaft og lidt salt. Tilsæt ca. halvdelen af basilikummen, og vend rundt. Lad melonsalaten trække 5-10 min. inden spisetid.

Spaghetti med oliventapenade
  1. Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min.

  1. Pil og pres eller riv imens hvidløg fint. Hæld vandet fra pasta, og vend pasta med oliventapenade, hvidløg og lidt olivenolie i gryden.

  1. Vend derefter stegt blomkål sammen med pastaen i gryden, og smag godt til med citronsaft, citronskal og peber.

Servering

Anret spaghetti, og bryd burrata i mindre stykker over. Drys med resten af basilikummen, og spis melonsalat til.

-