Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu
× Føler du dig heldig? Hver uge lægger vi et Tivolikort Sølv i 10 tilfældige måltidskasser.

Spaghetti med RAF-tomater, hvidløg og hærvejsost serveret med grøn bønnesalat

2 personer

Ingredienser

  • Alle RAF-bøftomaterne
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 bundt grønne bønner
  • 1 pakke spaghetti
  • 1 bundt rucola
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 stykke hærvejsost

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx balsamico)
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Klargøring af grønt
  1. Skær tomat i mindre tern, og pres eller riv hvidløg fint i en lille skål. Nip bønnerne.

Spaghetti
  1. Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra.

Bønner
  1. Kog imens bønnerne i rigeligt, saltet vand, til de er møre, ca. 5 min. Hæld vandet fra, og lad bønnerne dampe af i 2-3 min.

  1. Vend bønnerne med halvdelen af rucolaen, og smag til med lidt olivenolie og en smule eddike – gerne balsamico.

Stegte tomater
  1. Varm en pande op, tilsæt en god mængde olivenolie, og steg tomater sammen med rosmarin, 2-3 min.

  1. Tilsæt hvidløg, og steg videre i 1 min. Smag til med salt og sort peber.

Servering

Anret spaghetti i dybe tallerkener, og vend sammen med de stegte tomater. Top med resten af rucolaen, og riv ost henover. Servér med bønnesalat til.

-