Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Spansk lam med blød polenta, frilandstomater, løg og bitter salat

2 personer

Ingredienser

  • Alle frilandstomaterne
  • 1 friséesalat
  • 1 bundt grønkål
  • 1 babosa-løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 pose polenta
  • 1 stykke parmesan
  • 1 pakke lammekød med urter

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Havsalt
  • Sort peber
  • Eddike (fx hvidvinseddike)
  • Smør
Køkkentips

Det spanske lam er en favorit hos mig! I får en skøn blanding af forskellige udskæringer af lammet, så I vil helt sikkert opleve forskellig struktur i kødstykkerne. Steg dem i den marinade, de ligger i, og vigtigst af alt: steg dem ved høj varme, krydr med flagesalt og sort peber, og servér, venga venga!

Inden du går igang

Sæt vand over til polenta, og skyl grøntsagerne.

Kålsalat med tomat
  1. Skær tomaterne i tern, og pluk friséesalaten. Rib grønkålsbladene fra stokken, og snit dem fint. Pil løget og hvidløgene. Hak løget fint, og mos hvidløgene.

  1. Vend tomat, salat, grønkål og løg sammen i en skål, og marinér det med olivenolie, eddike, salt og peber.

Polenta
  1. Drys polentaen i en gryde med 5 dl kogende vand, og rør godt rundt. Kog polentaen glat og cremet i 4-5 min. Spæd evt. til med lidt mere vand, hvis polentaen er for tyk.

  1. Riv imens parmesanen fint.

  1. Smag den varme polenta til med parmesan, hvidløg, salt, peber og 1-2 tsk. smør, og rør godt rundt.

Lam
  1. Varm en stor grillpande godt op, og steg lammet i marinaden ved høj varme i 1-2 min. på hver side, til det er akkurat gennemstegt. Krydr med salt og peber undervejs.

Servering

Nyd grillet lam med blød polenta og saftig kålsalat med tomat.

-