Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Spansk pølseret med peberfrugt og broccolimos

1 personer

Ingredienser

  • 1 broccoli
  • ½ rødløg
  • 2 stængler bladselleri
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 pakke salsiccia-pølser
  • 1 bundt frisk oregano
  • 1 brev buena vista-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx vin- eller sherryeddike)
  • Smør
Inden du går igang

Sæt vand over til broccolimos, og skyl alle grøntsagerne og oreganoen.

Broccolimos
  1. Skær broccolien i grove stykker, og kom dem i en gryde. Dæk akkurat med kogende vand, og kog broccolien i ca. 15 min., til den er helt mør.

  1. Hæld vandet fra, men gem lidt. Mos broccolien, fx med en stavblender. Rør 1 spsk. smør i mosen, og spæd evt. til med lidt af kogevandet. Smag til med salt og peber.

Spansk pølseret
  1. Pil løget, og skær det i skiver. Skær bladsellerien i stykker a 1 cm. Pil hvidløget, og skær det i skiver. Skær peberfrugten i tern. Skær pølserne i skiver.

  1. Varm en sautérgryde op, tilsæt 1 spsk. olie, og steg løg, selleri, peberfrugt, hvidløg og pølser ved middel varme i ca. 5 min., til alt er mørt med lidt bid, og pølserne er gennemstegte.

  1. Pluk imens oreganoen. Vend oreganoen i pølseretten, og lad det hele simre endnu 3 min.

  1. Krydr med buena vista-krydderi, salt og en lille smule eddike.

Servering

Anret broccolimosen på en tallerken, og top med den spanske pølseret.

-