Spansk pølseret med mukimamebønner og broccolimos
Ingredienser
- 1 broccoli
- ½ rødløg
- 3 stængler bladselleri
- 2 fed hvidløg
- 1 rød peberfrugt
- 1 pakke salsiccia-pølser
- 1 bundt frisk oregano
- 1 pose mukimamebønner
- 1 brev buena vista-krydderiblanding
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx vin- eller sherryeddike)
- Smør
Sæt vand over til broccolimos, og skyl alle grøntsagerne og oreganoen.
Skær broccolien i grove stykker, og kom dem i en gryde. Dæk akkurat med kogende vand, og kog broccolien i ca. 15 min., til den er helt mør.
Hæld vandet fra, men gem lidt. Mos broccolien, fx med en stavblender. Rør 1 spsk. smør i mosen, og spæd evt. til med lidt af kogevandet. Smag til med salt og peber.
Pil løget, og skær det i skiver. Skær bladsellerien i stykker a 1 cm. Pil hvidløget, og skær det i skiver. Skær peberfrugten i tern. Skær pølserne i skiver.
Varm en sautérgryde op, tilsæt 1 spsk. olie, og steg løg, selleri, peberfrugt, hvidløg og pølser ved middel varme i ca. 5 min., til alt er mørt med lidt bid, og pølserne er gennemstegte.
Pluk imens oreganoen. Vend mukimamebønner og oregano i pølseretten. Lad det hele simre endnu 3 min.
Krydr med buena vista-krydderi, salt og en lille smule eddike.
Anret broccolimosen på to tallerkener, og top med den spanske pølseret.