Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Spanske kødboller i pande med ris og chili

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • ½ pose gulerødder
  • ½-1 rød chili
  • 1 pakke kødboller af gris
  • ½-1 brev BBQ-krydderiblanding
  • 1 karton mosede tomater

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også gulerødder og chili.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.

Spanske kødboller i tomatsauce
  1. Riv gulerødder groft, og skær chili i tynde ringe.

  1. Varm en rummelig pande op, tilsæt olie, og steg kødboller på alle sider, til de er let brunede, 3-4 min.

  1. Tag dem af panden. Tilsæt evt. lidt mere olie, og steg gulerødder i 1-2 min.

  1. Tilsæt BBQ-krydderi og halvdelen af chilien, og steg videre i 1 min. Tilsæt 1 dl vand og mosede tomater, og kog op. Lad saucen simre, til den er kogt lidt ind, 4-5 min. Smag til med salt, peber og evt. lidt mere BBQ-krydderi.

  1. Kom kødboller tilbage på panden, og varm det hele igennem i 1 min.

Servering

Anret ris på tallerkener, og servér kødboller og tomatsauce direkte fra panden. Top med chili, og servér.

-