Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Svampebøf, dampet broccoli og stegte søde kartofler med grønkål

Svampebøf, dampet broccoli og stegte søde kartofler med grønkål

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 4 søde kartofler (skrællet og i tern a 1 cm)
  • 2 broccoli (i mindre buketter, stok skrællet og i stave)
  • 2-3 fed hvidløg (most eller presset)
  • 1 citron (revet skal, resten i både)
  • 1 bundt grønkål (ribbet og strimlet)
  • 4 vegebøffer med svampe og peber
  • 1 bundt mynte (plukket og skåret groft)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Du må endelig huske at spise broccolistokken, den smager vidunderligt – faktisk bedre end blomsten, synes jeg. Skræl den blot, og tilbered 'marven', som var det grønne asparges; nænsomt og med kærlighed.

1. Sæt vand over til broccoli, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

3. Varm en pande op med lidt olivenolie, og steg de søde kartoffeltern gyldne og velduftende, 4-5 min.

4. Kom imens broccolien i en gryde med en smule kogende vand, og damp den sprødmør under låg, 4-5 min. Krydr med salt og peber.

5. Tilsæt hvidløg og grønkål til panden med søde kartofler, og steg i yderligere 4-5 min., til de søde kartofler er møre.

6. Varm imens en anden pande op med olivenolie, og steg vegebøfferne sprøde, 2-3 min. på hver side. Krydr med havsalt og sort peber.

7. Skyl og klargør imens citronen og mynten som angivet i ingredienslisten. Kom i små skåle til servering.

Servering
Fordel svamebøffer, dampet broccoli og stegte søde kartofler på tallerkener, dryp med citronsaft og olivenolie, og drys med mynte og citronskal.

-