Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Krydret linse-blomkålssalat med tahindressing

Krydret linse-blomkålssalat med tahindressing

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 blomkål (delt i store buketter)
  • ½-1 brev za'atar (efter smag)
  • 1 pose belugalinser
  • 1 pose græskarkerner
  • 1 brev tahin
  • 1 spsk. ingefær (fintrevet)
  • ½-1 citron
  • ½ rødløg (finthakket)
  • Resten af romainesalaten (i mundrette stykker)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • honning eller sukker

Sådan gør du

Køkkennoter: Hvis du gerne vil have den her salat lidt sødere, kan du tilsætte lidt tørret frugt – fx tørrede dadler eller tranebær, som du måske har tilbage fra julemåneden.

Za'atar er betegnelsen for en mellemøstlig krydderiblanding. Vores za'atar består af merian, timian, oregano, salt, sesamfrø og sumak. Smagen er en god af blanding af salt, surt, en anelse nøddet, samt tørt og krydret fra timianen.

1. Tænd ovnen på 225 grader. Sæt vand over til linser, fx i en elkedel.

2. Skyl og del blomkålen i store buketter, de største evt. delt i halve. Vend buketterne med olie i en skål, og krydr med ½-1 brev za'atar-krydderi efter smag.

3. Spred blomkålsbuketterne ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i 20-25 minutter, til de er gyldne og møre.

4. Skyl imens linserne i koldt vand, og kom dem i en gryde med kogende vand, 1 del linser til 2 dele vand. Kog i ca. 20 minutter, og smag til med salt.

5. Skyl og klargør resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

6. Rist græskarkernerne på en tør pande, til de er gyldne.

7. Lav en dressing af 1 brev tahin, 1 spsk revet ingefær, 3-4 spsk citronsaft, og 1 spsk honning. Smag til med sort peber og evt. lidt salt.

8. Afdryp linserne efter kogning, og vend dem sammen med den varme blomkål og det finthakkede rødløg.

9. Anret salatstykkerne på et fad, og fordel linse-blomkålssalaten ovenpå. Drys med ristede græskarkerner.

Servering
Dryp linse-blomkålssalaten med tahindressingen og evt. et par ekstra dråber citronsaft. Server salaten fra fadet – evt. med en skive ristet brød til, hvis du har det.

-