Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Spicy fish cakes med ris, teriyaki, sprød kål og jordnødder

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 pose jordnødder
  • 1 pakke spicy fiskefars med rejer
  • ½ spidskål
  • ½ pose gulerødder
  • 1 grøn chili
  • 1 bundt koriander
  • 1 lime
  • 1 brev teriyakisauce

Tjek at du selv har

  • Olie til stegning (fx solsikkeolie)
  • Salt
  • Soja
  • Sukker
Køkkentips

Har du tid og lyst, kan du snitte korianderstilkene fint, og røre dem samt lidt fintrevet limeskal i fiskefarsen, inden du steger. Hvis ikke, er farsen helt klar til brug – så ingen stress!

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl risene samt al frugt og grønt.

Ris
  1. Sæt risene over i 6 dl letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 14 min.

Ristede jordnødder og fish cakes
  1. Rist jordnødderne på en pande i en smule olie i 1-2 min., eller til de er gyldne og lækre. Tag dem af panden, og krydr dem med salt. Lad dem afkøle lidt, og hak dem derefter groft. Kom dem i en skål til servering.

  1. Kom lidt mere olie på panden. Form farsen til flade deller på størrelse med en stor femmer (se køkkentip), og steg dem i 8-10 min. i alt, eller til de er gyldne og gennemstegte.

Grønt og teriyaki-dip
  1. Snit kålen fint. Skræl gulerødderne, og skær dem samt chilien i tynde skiver. Hak korianderen groft. Kom det hele på et fad til servering.

  1. Halvér limefrugten. Rør teriyakien med 1-2 spsk. soja, 1 tsk. sukker og al limesaften.

Servering

Anret risene i dybe tallerkener, og top med spicy fish cakes, kål, gulerødder, chili, koriander og ristede jordnødder. Dryp med teriyaki-dippen, og nyd.

-