Spicy flækærte-'mash' med blomkål i miso og koriander
Opskrift
Ingredienser
-
1 grøn chili (hakket fint, med kerner)
-
⅔ pose grønne flækærter (150 g)
-
1 brev hvid miso
-
1 bundt koriander (bladene plukket, stilkene snittet fint)
-
½ citron
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
Sådan gør du
Køkkennote: I denne uge har du fået lidt flere grønne flækærter, end du skal bruge. Gem resten og brug dem til fx falafler.
1. Sæt vand over til de grønne flækærter, fx i en elkedel.
2. Skyl chilien, pil løget, og hak begge dele fint.
3. Kom grønne flækærter, løget og halvdelen af chilien i en gryde, og kom 3½ dl kogende vand på. Kog det hele i 35 min.
4. Skyl og klargør blomkålen og korianderen som angivet i ingredienslisten.
5. Varm en pande op, kom olie på, og steg blomkålsbuketterne møre og gyldne ved middelhøj varme, 7-8 min.
6. Rør miso, korianderstilke, 3 spsk. vand og saften af ¼-½ citron sammen i en stor skål.
7. Vend de varme blomkålsbuketter i miso-dressingen, og rør det hele godt sammen. Smag til med salt og peber.
8. Rør de kogte flækærter sammen til en 'mash' – en grov mos. Smag til med salt, 2-3 spsk. olivenolie og resten af chilien. Du kan tilsætte lidt mere kogende vand, hvis du ønsker mosen mere lind.
Servering
Anret flækærte-mash i bunden af dybe skåle, top med blomkål i miso, og drys korianderblade over.